Til forsiden

Om kirken

Adresser

Kontakt

        

 

 

 

Præstens side

 

      

ONSDAG D. 1. FEBRUAR KL. 18:30 FEJRER VI KYNDELMISSE MED EN LYSGUDSTJENESTE

Spejdere og konfirmander medvirker

Der serveres kaffe/te og varm kakao i våbenhuset

På denne måde får vi markeret, at vi er nået frem til midvinter...

 

RETRÆTE – NOGET FOR DIG?

Der er i skrivende stund én plads tilbage!

Grib chancen og prøv noget helt nyt – eller gør noget igen, som du én gang har haft glæde af? Træk dig tilbage fra det pulserende liv i et par dage.

Der udbydes her i Tamdrup sogn tre pladser i en stilhedsretræte ved Vesterhavet under ledelse af to sognepræster, der er ved at uddanne sig til retræteledere: Anne Mette Wind Gundesen, Agerskov sogn i Sønderjylland og så jeres egen præst, Dorte Stenberg Isaksen, Tamdrup sogn.

Retræten varer fra torsdag d. 8. marts kl. 17 til lørdag d. 10. marts kl. ca. 10:30.

Nyd stilheden og den storslåede natur kombineret med veltillavet og enkel mad, dejlig musik, enkle andagter og meditation, vandreture o.a.

Efter nogle timers samvær torsdag aften går vi ind i en stilhedsperiode, der varer til lørdag morgen.

Undervejs vil der være mulighed for en personlig samtale med én af præsterne.

Tamdrup menighedsråd støtter projektet både økonomisk og moralsk.

Det koster 450,- kr at deltage i retræten og man melder til her hos mig. Der er i skrivende stund én plads tilbage, som vil blive solgt efter ”først til mølle-princippet”.

Ring til mig på 7565 4522 og hør nærmere.      

                                    

SALMEMARATON I SØNDERBRO OG TAMDRUP.......

Horsens Provstis salmemaraton er nu gået ind i sin sidste sæson med udsigt til en festlig afslutning d. 10. maj i Klosterkirken.
Men før vi når så langt er der stadig en etape i Tamdrup kirke: Torsdag d. 8. marts kl. 19:00. Dog er der en ændring, hvad præsten angår.
Jeg har byttet med Anne Marie Kristensen fra Sønderbro kirke, sådan at hun står for salmemaratonen i Tamdrup kirke d. 8. marts. Til gengæld står jeg for etapen i Sønderbro torsdag d. 23. februar.

 

SØNDAG D. 4. MARTS ER DET ATTER TID FOR DEN STORE SOGNEINDSAMLING

- DER ER OGSÅ BRUG FOR DIN HJÆLP!

Meld dig som indsamler ved at henvende dig til indsamlingsleder og medlem af  menighedsrådet, Inger-Lill Hyldtoft , Silkeborgvej 155, tlf. 7565 4300, e-mail: danaure@danaure.dk eller til sognepræst Dorte Stenberg Isaksen, Silkeborgvej 235B, tlf. 7565 4522, e-mail: dsi@km.dk

 

 

SKÆRTORSDAG FEJRER VI MÅLTIDSGUDSTJENESTE

I TAMDRUP KIRKE KL. 17:00

 

Vi vil fejre skærtorsdag ved at kombinere et måltid i kirken med gudstjeneste, så vi hører tekster fra Bibelen, synger og beder, imens vi sidder til bords i kirken.

Alle er velkomne og der er fri entré, men det er nødvendigt med tilmelding:

 

 

Med kærlige  vinterhilsener fra
Dorte Stenberg Isaksen

 

 

 

       

 

 

                                                                                  

Gudstjenestelister
Kalenderen
Præstens side
Menighedsrådet
Konfirmation
Kirkens historie
Bibelen på nettet
Salmebogen
Ritualer
Links